Jacobs stædighed blev belønnet: Nu er han tømrer
I august 2016 troppede Jacob Ørnby op, iklædt arbejdstøj og sikkerhedssko og medbringende sin madpakke, ude på vores daværende byggeplads i Tingbjerg, for at præsentere sig med henblik på en stilling som tømrerlærling. Han var klar til at gå i gang med det samme. Den 12. september 2016 blev han ansat.
Nu har han gennemført den 3 årige uddannelse og har fået svendebrev på, at han nu er udlært tømrer.
Som lærling hos ANKER HANSEN & CO. A/S stifter man bekendtskab med et bredt spekter af opgaver, ligesom man undervejs i læretiden vil få tildelt et stigende ansvar. Vi har et stort fokus på at skabe trygge rammer for vores lærlinge, for derigennem at bidrage til deres arbejdsglæde og engagement.
"Jeg har været heldig at være i et firma, hvor jeg har haft mulighed for at prøve mange forskellige arbejdsopgaver. Det hjalp mig, da jeg skulle lave svendeprøven, som var lidt svær” udtaler Jacob Ørnby, og vores tømrermester, Henrik Benedict Jørgensen tilføjer, at Jacob er en meget dygtig og interesseret tømrerlærling og en rigtig god kammerat.
Vi i ANKER HANSEN & CO. A/S er meget stolte og ønsker Jacob et stort tillykke med sit flotte svendebrev.
af Helmut Melcher