MENU

Her er du: Forside / Nyheder

08-11-2019
Del indholdet:

8. klasse på byggeplads-besøg hos AHC

Plejehjemmet i Hornbæk

To 8. klasser på Hornbæk skole besøgte i går, den 7. november 2019, AHC´s byggeplads for at få et lille indblik i byggebranchen og de uddannelsesmuligheder den giver.                                                                                                                                                                                                                                           

Besøget var en del af et projekt, sammen med Dansk Byggeri, hvor eleverne skal arbejde med forskellige former for jordanalyser. Derudover skal eleverne snart til at vælge ungdomsuddannelse, så besøget handlede også om karriereveje og om hvilke muligheder en erhvervsuddannelse giver.

Byggebranchen står overfor den udfordring at der i fremtiden ikke vil være nok arbejdskraft i Danmark – både hvad angår håndværkere og ingeniører. I 2025 vil Danmark eksempelvis mangle over 13.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. En af årsagerne er, at for mange mangler interesse for og lyst til matematik og andre naturfag.

Derfor byder AHC skoleklasser velkommen. Et besøg på en af vores byggepladser giver mulighed for at få en smule indsigt i branchen, og kan skabe eller forstærke en interesse for entreprenørfaget.

Vi håber, med vores tiltag, at nogle elever, som ikke har overvejet en karriere inden for byggeriet, efterfølgende vil kunne se de muligheder som branchen byder.

Vores tømrermester Henrik Jørgensen gav, sammen med vores netop færdiguddannede  tømrersvend Jacob Ørnby, eleverne et indblik i livet på en arbejdsplads og en byggeplads i særdeleshed, og eleverne fik værdifuld viden med sig hjem, f.eks. at man får løn under lærlinge-uddannelsen.

AHC’s projektleder på Hornbæk plejehjem Jørgen Eriksen Thode er ikke i tvivl om at det virker, og håber at kunne afholde flere inspirationsbesøg i fremtiden.

af Helmut Melcher

Del indholdet:

Kontakt os

Har du brug for hjælp?
Har du brug for hjælp?

Nyheder