MENU
Luk menuen

Her er du: Forside / Nyheder

27-03-2018
Del indholdet:

ANKER HANSEN & CO. A/S vinder totalentreprisekonkurrence hos TEC til 150 mio.kr.

H.C. Ørsted hyldes med signaturgymnasie i Lyngby

I totalentreprisekonkurrence har ANKER HANSEN & CO. A/S i team med KANT Arkitekter A/SOrbicon Rådgivende Ingeniører A/S og Thing & Brandt Landskab ApS udviklet det for bygherre TEC vindende projekt for det kommende TEC H.C. Ørsted Gymnasie i Lyngby-Taarbæk Kommune.

TEC har ønsket en undervisningsbygning, et signaturbyggeri som udstråler H.C. Ørsted Gymnasiets faglige visioner, der markerer sig mod Helsingørmotorvejen, og som går i skalamæssig dialog med de fremtidige rækkehuse på bygningens østside.

Med udgangspunkt i TEC’s faglige vision om solid faglighed og stærke kompetencer indenfor naturvidenskab og teknologi samt ikke mindst fysikeren H.C. Ørsteds tanker på elektromagnetisme bygges 8.000 m2 visionært gymnasie med ambitionen om ikke alene at være det bedst mulige undervisningsbyggeri, men ligeledes med nytænkning af den klassiske undervisningspraksis og –metode.

De nye undervisningsfaciliteter vil bryde med det traditionelle undervisningsbyggeri og sætte fokus på at gøre læring tilgængelig gennem resonans mellem de praktiske og teoretiske undervisningslokaler og - metoder. Der brydes med det klasserumsbaserede frontalundervisning til zoneopdelt teamundervisning.

Undervisningsområder og udearealer bliver et eksperimentarium - en slags teknologisk og naturfaglig legeplads for undervisere og studerende. Bygningen tænkes at være selve instrumentet for læringen, hvor den med sine mange aktive flader og sin karakteristiske planløsninger opstiller nye muligheder og spørgsmål til undervisningen. Bygningen ses som en aktiv medspiller i uddannelsen af dygtige unge mennesker.

Bygningens rumlige organisering er inspireret af H.C. Ørsteds tanker på elektromagnetisme og spoler. Spolerne er defineret ved udvalgte rum som faglokaler, møderum og trapper, der gøres til bygningens naturlige faglige og læringsmæssige omdrejningspunkter, og samtidigt formidler overgangen mellem inde og ude.

Med ”Wonderwall” som arbejdstitel har ambitionen for bygningen ud mod motorvejen været at skabe et samlet arkitektonisk udtryk, som forener bygningen og støjværn i et hovedgreb. Ved at lade støjvæggens materialitet og udtryk svinge omkring bygningen får væg og bygning et samlet arkitektonisk udtryk.

Totalentrepriseteamet har skabt et undervisningsbyggeri med en stærk identitet - en bygning, som vil vække nysgerrighed og sætte tanker i gang hos både elever og forbipasserende.

af Susanne Nordahl Erner

Del indholdet:

annonce001.jpg

Har du brug for hjælp?
Har du brug for hjælp?

Nyheder